★★☆☆☆☆
Aveny-T har i øjeblikket en forestilling baseret på et stykke (originaltitlen fremgår ikke af programmet) med tilhørende noter af den kinesisk-amerikanske dramatiker Christopher Chen. Vi møder bl.a. diverse par, som hver på deres måde lever i fortiden fremfor at favne kærligheden her og nu.
Chen springer ivrigt og slet ikke uintelligent mellem forestillingens mange lag, men i Niels Erlings iscenesættelse får det hurtigt karakter af en anstrengt teaterleg af den slags, der hører hjemme for lukkede døre på en teaterskole.
Iscenesætteren har nemlig også fået den ulyksaglige ide at dramatisere Chens noter og irrelevante scener, der kun tjener som dramatiske blindgyder for de stakkels sympatiske skuespillere.
Værst går det ud over Josephine Park, der virker sært småsur det meste af aftenen – også når hun på dorsk vis afleverer en kælen sang. Så er der mere liv i Marie Bach, der viser talent for melodramatisk overspil og som synger smukt. Sammen med Thomas Nielsen morer hun desuden som et bondsk par med en forvrøvlet livsfilosofi.
Der trækkes store veksler på Niclas Kølpin og Albert Stein Ankerstjernes kropssprog og grimasser, men lige lidt hjælper det helheden. Tomas W Raaes musik og deltagelse fortoner sig bag lyserød hjernemasse – eller hvad det nu er, at Irene Kleisdorf Hougaards scenografi skal forestille?
En tilskuer bliver ved forestillingens start spurgt, om han har håb for denne teateraften og han svarer kun tøvende efter den studentikose optakt. Efter en time og 40 minutter uden pause må man konstatere, at EN FORESTILLING OM KÆRLIGHED vitterlig var håbløs og årets hidtil største flop.
(Michael Søby)
