DANSEN MED FAR

★★★★☆☆

På Hippodromen i Folketeatret byder man p.t. på ny dansk dramatik. Skuespilleren Rikke Wölck, der for nogle år siden hittede som dramatiker på Teatret ved Sorte Hest med stykket "Jeg hedder Bente", bekræfter sit talent med DANSEN MED FAR. Sidst var det venskab mellem kvinder, der stod i fokus og denne kommer faderrollen under lup via tre generationer af kvinder. Bedstemoderen spilles med dramatisk temperament af Rikke Wölck selv, Sonja Oppenhagen er fin som den forpinte bitre datter, mens Laura Allen Müller agerer barnebarnet med en tiltalende rummelig sødme.

Forestillingens egentlige hovedperson er bedstefaderen, der fremstilles af diverse dukker i vidt forskelige størrelser og aldre. Det påvirker også Rolf Søborg Hansen og Kisser Rosenquists fortryllende scenografi, hvori der både indgår dukkehus og et tilsyneladende helt almindeligt spisebord.

De tre kvinders forhold til bedstefaderen må betegnes problematiske, men bedstefaderen viser sig også at være en sammensat person, der det ene øjeblik lader sig forføre af Maria Callas’ sang og det næste øjeblik banker sin kone.

Iscenesætter Madeleine Røn Juul får ligesom med "Jeg elsker Bente" flere fine præstationer ud af sine skuespillere, ikke mindst af kvinderne. Og det lykkedes stort set for Rikke Wölck at holde styr på sine karakterer og gøre DANSEN MED FAR til et usædvanligt og bevægende nyt dansk skuespil.