EX LIBRIS: THE NEW YORK PUBLIC LIBRARY

★★★★☆☆

I en tid, hvor alverdens biblioteker pludselig står for skud på grund af uduelige politiker, der fejlagtigt tror, at internettet har overtaget alle bibliotekets funktioner, er EX LIBRIS:THE NEW YORK PUBLIC LIBRARY en befriende filmisk dokumentation af det modsatte.

Her besøger den legendariske 88-årige Frederick Wiseman The New York Public Library, hvilket resulterer i en forbløffende vital dokumentarfilm på over tre timer. Men Wiseman er klog nok til at springe over, hvor gærdet er lavest, og får virkelig belyst bibliotekets funktioner fra flere vinkler end man troede mulighed. Frem for alt får vi en fornemmelse af bibliotekets vigtighed for dets brugere, der fungerer som vigtige medspillere i en større historie.

Vi indser, at den enorme mængde af viden, der er samlet her aldrig vil kunne digitaliseres i sin helhed og da slet ikke bibliotekets sociale betydning, som slet ikke kan overdrives. The New York Public Library og med dem biblioteker over hele kloden er livgivende institutioner, hvor helt essentielle menneskelige behov for viden kan udveksles og erhverves på tværs af alder, køn, seksualitet og race. For børn såvel som for voksne er her en chance for fordybelse, som man ikke finder andre steder i sin daglige tilværelse, og som det slet ikke bliver værnet nok om i disse år.

Wiseman nøjes med at observere – og lade ordene og billederne tale for sig selv. Derved bliver EX LIBRIS: THE NEW YORK PUBLIC LIBRARY en af årets væsenligste dokumentarfilm.