★★★★★☆
Leonard Bernsteins WONDERFUL TOWN er Tony-belønnet musical baseret på Joseph A. Fields and Jerome Chodorovs komedie "My Sister Eileen". En spælsk filmatisering med Rosalind Russell i en Oscar-nomineret præstation gjorde historien om to Ohio-søstres oplevelser i New York til folkeeje.
En musical-version så dagens lys i de tidlige 50ere med tekster af Betty Comden and Adolph Green. Trods en noget begrænset sangstemme fik Rosalind Russell atter lov til at spille rollen som den kvikke men skræmmende storesøster og vandt tilmed en Tony-pris for sin indsats.
Mange anser dog Donna Murphy for at være den hidtil bedste Ruth, fordi hun både kunne synge og spille rollen i den succesfulde Broadway-opsætningen i starten af det nye årtusinde.
En seværdig filmversion af musicalen WONDERFUL TOWN fik premiere nogle år efter den originale Broadway-udgave under titlen "My Sister Eileen" i håb om at kunne slå mønt på den mere velkendte original-titel, men huskes i dag især for en optræden af "Robert" (Bob) Fosse.
Men Leonard Bernsteins musik til WONDERFUL TOWN viser sig aldeles levedygtig i Operaen spillet af det boblende veloplagte Kongelige Kapel under ledelse af den vidunderligt varme portugisiske dirigent Joana Carneiro.
Som aperitif fik vi korte musikalske godbidder fra Bernsteins "Candide" og "West Side Story": Mere genkendelige værker for et københavnsk publikum takket være bl.a. de storslåede opsætninger i Østre Gasværk, som nyligt afdøde Morten Grunwald skabte forudsætningen for.
Men aftenens hovedbegivenhed blev unægteligt udflugten til WONDERFUL TOWN alias New New York. Har Operakoret nogensinde virket mere veloplagt? Man tror det næppe. Uanset som de skulle synge et smægtende kærlighedskvad med irske aner eller gi’ den som unge brasilianske kadetter i en heftig Conga, struttede de af livsglæde og musikalitet.
Flotte Simon Duus guidede os igennem den herligt skøre handling og fik sanglig assistance af Elisabeth Jansson og Beate Mordal som søstrene, David Kempster som forelsket avisredaktør og charmetrolden Jens Søndergaard som en aldrende fodboldstjerne med et nært forhold til sin bold.
Den kvindelige hovedrolle kan ganske vist spilles med lidt mere "umf", end vi så det her, men denne aften stod i musikkens tegn og var derfor primært en teaterkoncert. Og synge kunne de medvirkende bestemt, omend mere opera end musical.
Man fik i den grad lyst til at se en egentlig opførsel af musicalen på dansk jord som afveksling for de mere selvhøjtidelige og mindre vittige moderne musical-opsætninger, der dominerer musicalrepertoiret herhjemme.
Lise Baastrup ligner tilmed en oplagt kandidat til hovedrollen. Så måske var det tid for Fredericia Teater eller Det Ny Teater at tage udfordringen op? Det langvarige stående bifald efter teaterkoncerten kunne godt tyde på det. Og i disse Me Too-tider virker handlingen faktisk helt aktuel.
(Michael Søby)
