DJÆVELENS LÆRLING

★★★☆☆☆

Selvom man føler sig overbevist om, at Kenneth Bøgh Andersens teenageroman DJÆVELENS LÆRLING er et litterært værk, man ikke behøver at læse, må man give manuskriptforfatterne Mads Æbeløe og Philip LaZebnik, at de får fortalt en historie med mange personer på en nogenlunde klar og overskuelig facon i deres musical-version.

Mere problematisk forekommer Madeline Myers ganske forglemmelige musik med ditto sangtekster. Kapelmester Mikkel Gomard opnår dog det bedst mulige resultat med sine musikere, der er fordelt ude i siderne af scenen.

Forestillingen spiller i et gammelt cirkustelt på Refshaleøen, så Eilev Skinnarmos flotte og funktionelle scenografi overrasker i den grad positivt med flere etager, og iscenesætter Peter Langdal forstår tilmed at udnytte alle dens muligheder. I det hele taget er alle godt tjent med at have Peter Langdal som iscenesætter, for han får det maksimale ud af et tvivlsomt materiale og et ujævnt hold.

Den tidligere Antboy Oscar Dietz har ikke længere den hvalpede charme, der gjorde ham til en populær barnestjerne, men teknisk set er han slet ikke ueffen. Sofie Amalie Kronborg Christensen er kommet et pænt stykke vej med sit talent, siden hun var en mopset Ronja Røverdatter.

Aftenens stærkeste præstation leveres dog af Kasper Leisner og hans rockende røst passer perfekt til rollen som djævelen (Lucifer). Som hans katteagtige hjælper åbenbarer Mikkel Moltke Hvilsom (der tidligere på sæsonen hittede i Varde som Chaplin) et opfindsomt kropssprog samt en god portion lune. Mikkel Moltke Hvilsom er da også allerede på plakaten til Heltemus’ næste store musicalsatsning, "Ghost", der får premiere til foråret.

Blandt de yngre kræfter i DJÆVELENS LÆRLING bemærker man med glæde Bjarke Atterdag Helgason som Aziel. Men også mere erfarne kræfter som Christina Elisabeth Mørkøre, Søren Hauch-Fausbøll og Torben Zeller bidrager positivt til helheden.

DJÆVELENS LÆRLING skal dog et godt stykke ned under 2 time og tre kvarter for at fastholde et ungt publikums interesse, og det kan kun løses med tekstbeskæring, for tempoet fejler ikke noget i Peter Langdals dynamiske iscenesættelse.

(Michael Søby)