HOLIDAY

★★★☆☆☆

Titlen kan måske få nogen til at tro, at dette er er let sommerfilm, som genskaber den harmoniske feristemning, der prægede landet for blot nogle måneder siden. Men tag ikke fejl – HOLIDAY er et ganske voldsomt portræt af den ikke alt for kvikke Sascha, der lever i et form for sadomasochistisk forhold med minigangsteren Michael.

De tilbringer sommeren i Tyrkiet sammen med Michaels tvivlsomme venner fra Amager, og Sascha begynder snart at kede sig og kaster sin opmærksomhed på en hollandske fyr og hans ven. Ikke bare jalousien accelererer, men desværre også brutaliteten.

Victoria Carmen Sonne, der fik sit gennembrud i kortfilmen "Melon Rainbow" og senere vandt en Bodil for "I blodet", er ganske overbevisende som den tillidsfulde pige, der måske ikke er helt så uskyldig, som man troede.

Iscenesætter Isabella Eklöf lægger ikke fingrene i mellem – hverken erotisk og voldsmæssigt, men holder dog en vis stil filmen igennem.

HOLIDAY viser sig desværre at være en film uden lag og hemmeligheder, men kan man nikke genkendende til elementer i dette dystre parforhold, kan man i al fald overveje at se denne film.