BARE JULIET

★★★☆☆☆

Australske Rose Byrne har længe stået i skyggen af landskvinder som Nicole Kidman og Cate Blanchett, selvom hun faktisk vandt prisen for bedste skuespillerinde på Venedig filmfestivalen helt tilbage i år 2000 for "The Goddess of 1967".

Nu dukker hun op i den romantiske komedie BARE JULIET ("Juliet, naked"), og selvom det ikke er nogen stor film, så hører den alligevel til blandt de bedre filmkomedier i år. Rose Byrne spiller rollen som den bøvede Duncan tålmodige kæreste Julie, og man har unægteligt svært ved at se, hvorfor hun finder sig i hans utålelige besættelse af en sky sanger ved navn Tucker, som ingen har hørt om.

Men så en dag møder hun rent faktisk den berømmede sanger, der intet har udgivet i årtier og hun indleder en affære med ham, efter at drønnerten Duncan har fundet en anden Tucker-fan at bolle med.

Den aldrende Tucker bør i en ex-kones garrage og viser sig at have en lille hav af børn fordelt på forskellige kvinder. Det er ikke ukompliceret, men kærligheden finder alligevel altid en måde at indrette sig.

Rose Byrne har en stilfærdig sødme og varme, der godt kunne udløse en Golden Globe-nominering i komediekategorien et svagt år. Chris O’Dowd overdriver mandlig ubehjælpsomhed, og selv en usoigneret Ethan Hawke som den fallerede Tucker forekommer mere attraktiv. Det klæder nu Ethan Hawke at komme væk fra de meget intense præstationer, og i stedet leverer en let og relativt afslappet præstation.

Men måske er det i virkeligheden de unge skuespillere, der spiller Tuckers afkom, som gør størst indtryk. Gang på gang mindes vi om, at de voksnes eskapader er sket og sker uden den store hensyntagen til børnene, og det bliver i virkelighed filmens største force.

BARE JULIET er og bliver en komedie – men med en fin eftersmag. Den er da også baseret på en roman af Nick Hornby, den Oscar-nominerede forfatter bag "Brooklyn" og "An Education".