PANIC DAY

★★★★★☆

Uppercut Danseteater bekræfter deres vedvarende kunstneriske nysgerrighed med den ret forrygende forestilling PANIC DAY i Dansekapellet.

Ordet "panik" kan føres tilbage til myten om Pan, og dets oprindelige betydning (frygten for naturen – og naturen i en selv) danner afsæt for en sanselig og søgende forestilling, der afslører vores stadig mere paniske livsførelse.

Stephanie Thomasens koreografi forekommer umiddelbart legende og overraskende morsom, når vi genkender os selv i de forjagede mennesker på scenen. Men hun kan også pludselig skabe momenter af betydelig alvor og åndløs poesi, som når to mennesker prøver at nå hinanden, men forbliver konjunkturer i et stykke stof.

Stephanie Thomasen får også lejlighed til at vise hvor lidenskabelig en danser, hun kan være, og Signe Lykkes musik synes at klæde hver eneste bevægelse.

Iltre Mark Philip har en formidable solo. som en mand tilsyneladende fanget i sine egne rutiner og Raphaeël Eder-Kastling viser os stres som en form for narcissisme, for der er altid tid til at kigge i spejlet. Lukas Larsen og Vitor Hamamoto har et på een gang virtuost og vittigt samspil omkring et bord – med en præcision og en energi, der tager vejret fra publikum.

Der er med andre ord ingen grund til panik på Uppercut Danseteater: PANIC DAY er blevet en blændende flot danseforestilling, som de roligt kan drage på turné med.

(Michael Søby)