-
Forside

logo logo logo

 

 

 


ORDETS MAGT

★★★★★★

Daniel Auteuil er øretæveindbydende god som den provokerende universtetslærer, der for at rense sit navn må give den jurastuderende Neïla privattimer. En ikke uproblematisk opgave for dem begge, men deres individuelle mål får det til at holde ud til gavn for dem begge.

Camélia Jordana vandt tidligere på året en César som den ukuelige elev, der må sluge indtil flere kameler for at opnå, det hun vil. Også andre unge talenter som Yasin Houicha ("Divines") og Jean-Baptiste Lafarge ("La crème de la crème") formår at gøre sig bemærket.

Instruktøren Yvan Attal er da også selv skuespiller med et César-belønnet gennembrud i "Un monde sans pitié" (en verden uden nåde). Og det er da også skuespillerne samt en ganske begavet dialog, der bliver filmens største force. Måske virker den en anelse for skematisk og forudsigelig undervejs, men det opvejes heldigvis af filmens øvrige kvaliteter.

ORDETS MAGT fokuserer bl.s. på den racisme, der kan lure under overfladen - både hos magthaverne og magtesløse. Samtidig afspejler filmen, at selvom vi er kommet langt både med hensyn til ytringsfriheden og misbrug af samme, så er klasseskellet ikke kun betinget hudfarve - men snarere af økonomisk status. Og på den front har vi stadig langt igen.