-
Forside

logo logo logo

 

 

 


ESBJERG REVYEN 2018

★★★★★★

Musikhuset i Esbjerg danner den flotteste tænkelige ramme om årets Esbjerg Revy. Her kan man også indtage en delikat tre-retters menu, inden løjerne for alvor begynder i den store sal.

Makkerparret Hanne Bjørnskov og Leif Fabricius har i år sikret selv hele to af de tre kandidater til årets Dirch, nemlig Kasper Gattrup og Trine Gadeberg.

Kasper Gattrup giver blandt andet sit glansnummer som opfindsom bedemand og vi får også flere eksempler på hans store musikalitet.

Trine Gadeberg morer både som rapkæftet bugtalerdukke og stramtandet folkedanser, og så redder hun en jævn anden akt med sin pragtpræstation som den lille Pelle, der i lidt for høj grad har lyttet til de voksne.

Leif Fabricius giver revyen et lokalt anstrøg og hans dialekt sidder lige i øjet. Hvis revyen bliver han sidste, er det i al fald en hyggelig måde at takke af på.

Revyens overraskelse hedder Jan Svarrer og han har bl.a. skrevet en besk tekst om et ægtepar, der udveksler uforskammetheder foran spejlet i badeværelset. Med Trine Gabeberg som ideel partner fyr det med bitre kommentarer og Jan Svarrer hitter også som performer i nummeret om verdens mest ensomme viseven.

Han og de øvrige medvirkende har dog en ven i kapelmester Peter Bom, der aftenen igennem støtter musikalsk.

På samme måde formår Vase & Fuglsang at støtte deres skuespillere hele vejen og efter skuffelsen på Bellevue Teatret med strandvejsfarce , er det rart at se dem i deres rette elemenat; Til revy,

Og således har Esbjerg Reyen alle chancer for at blive en succes, hvis lokalbefolkningen ellers formår at bakke tilstækkeligt op om dette glimrende intiativ.


(Michael Søby)