QUEERS

★★★★☆☆

Bag titlen QUEERS gemmer der sig 8 monologer med bøssehistorie fra de sidste 100 år. Mark Gatiss, der selv har skrevet den første og bedste af monologerne (“The Man on the Platform”) er ansvarlig for projektet, der både hittede på Young Vic i London og blev bearbejdet til TV af BBC.

I Danmark står Leftfield Theatre Company bag en engelsksproget produktion, der spiller på både oppe og nede på Galathea Kroen i hjertet af København. Ikke alle monologerne forekommer lige væsentlige, men de er generelt godt skrevet og inddrager emner, der har haft særlig betydning for homokulturen såsom juridisk accept af homoseksualitet, Stonewall, aids, ligestilling og ægteskab.

Samtlige medvirkende har deres øjeblikke, men ikke alle er lige gode til at fastholde vores opmærksomhed hele vejen, selvom iscenesætteren Lee Elms gør sit for at skabe variation undervejs.

Flotte Joshua Kenndal Shafir har som bartender til alle tider altid et fyldt glas til de medvirkende, og sørger også for publikum – før og efter forestillingen eller i pausen.

Atli Benedikt leverer en fint afstemt præstation som en ung soldat, der i slutningen af 1. verdenskrig møder kærligheden til en anden mand på flygtig og farlig vis. Der er noget befriende uortodoks over Daniel Neil Ash som Phil i “More Anger” af Brian Fillis, og blandt kvinderne glæder man sig især over Kathryn Dorgan som hustruen, som kun kan håbe på at savnet i “Missing Alice” af Jon Bradfield.

Den filmaktuelle Fionn Whitehead (“Dommerens valg”), der brød igennem i “Dunkirk”, spillede i London rollen som en 17-årige mandlig jomfru i “A Grand Day Out” af Michael Dennis. På Galathea Kroen er rollen ligeledes i gode hænder takket være en både sød og sårbar Hinrik Kanneworff.

De øvrige fire monologer (“The Perfect Gentleman” af Jackie Clune, “Safest Spot in Town” af Keith Jarrett, “Something Borrowed” af Gareth McLean og “I Miss the War” af Matthew Baldwin) nåede ikke op på niveau denne aften, og alligevel fortrød man ikke af have brugt det meste af tre en halv time på dette usædvanlige projekt.

For QUEERS mindede os om, hvilke livsvilkår homoer har levet – og lever under, og bliver derved et væsenligt indslag til Copenhagen Pride: Et befriende intelligent alternativ til de mere glitrende indslag, der i for høj grad dominerer i pressen.

(Michael Søby)