-
Forside

logo logo logo

 

 

 


BELLEVUE BADEHOTEL

★★★★★★

Jannik Fuglsang og René Vase har i årevis hørt blandt de mest flabede revyforfattere, så ideen med at få dem til at skrive en strandvejsfarce til Bellevue Teatret er god. Forbilledet har tydeligvis været Mogens Dam og Ewald Epes farceklassiker "Solstik". I sig selv ingen Nobel-priskandidat, men dog ganske velfungerende på teatret, mens filmversionerne udstiller tekstens begrænsninger.

Jannik Fuglsang og René Vase lægger i deres manuskript til BELLEVUE BADEHOTEL vægt på rappe replikker og hurtige pointer. Men det er desværre ikke nok. Plottet virker om muligt tyndere end i "Solstik", og situationerne bliver kun flovere hen af vejen. Bunden nås i scenen, hvor den lettere tungnemme piccolo får øje på noget, der ligner en fugleedderkop mellem benene på hotellets ellers så elegante fundraiser.

Frede Gulbrandsen sørger primært for et fornuftigt tempo undervejs, og de fem skuespillere knokler alle det bedste de har lært.

Marie Mondrup forvandler sig på besynderlig vis fra mopset receptionist til syngende vamp, og trods navneforandring genkender man Farshad Kholghis thaipige med sprogforbistring fra talrige danske revyer. Så er han trods alt mere original, når han blot agerer TV Lorry-reporter med et ego på størrelse med en CNN-journalists.

Kristian Holm Joensen demonstrer atter sit eminente kropssprog og Troels Malling har tilløb til et skarpt portræt af vor tids "Matador", men begge svigtes på manuskriptplan. Susanne Breuning klæder enhver forestilling, hun er med i, men synd at hun ikke har fået bedre materiale at arbejde med denne gang.

Forestillingens egentlige stjerne bliver derfor scenografen Benjamin La Cour ("Klokkeren fra Notre Dame"), der har tryllet med Bellevue Teatrets scene, så vi forbløffes ved hvert et scenebillede. Selv lidt premieredrilleri ved et sceneskift ændrede ikke indtrykket af en flot og uhyre velfungerende scenografi, og La Cours kostumer ramte ligeledes plet.

Udvalgte publikummer blev ved forestillingens start modtaget som hotellets badegæster med alt hvad det indebar af indtjekning, udlevering af slåbrok og nøgle, samt et lille glas kølig rosé. Til slut dukker der tilmed en gruppe syngende badegæster op. Jo, man har gjort sig umage på mange fronter på Bellevue Teatret - bare ikke med manuskriptudviklingen.

(Michael Søby)