-
Forside

logo logo logo

 

 

 


DET TREDJE MORD

★★★★★★


Japans største nulevende instruktør Hirokazu Kore-eda vandt tidligere på året guldpalmen i Cannes for "Shoplifters", som vi heldigvis snart får at se i de danske biografer. Men inden da har vi muligheden for at nyde et tidligere værk med titlen DET TREDJE MORD.

Et sindigt konstrueret kriminaldrama om fabriksarbejderen Misumi, der er anklaget for og indrømmer mordet på sin chef. Men jo mere forsvarsadvokaten Shigemori og hans stab fordyber sig i sagen, jo større usikkerhed omkring sagen. Misumi har ganske vist slået ihjel før, men begik han også DET TREDJE MORD?

DET TREDJE MORD fortælles med ro, stringens og intelligens, men man skal ikke forvente biljagter eller for den sags skyld voldsomme dramatiske optrin.

Stilen kan minde om 70'ernes tyske krimiserier ("Der Kommisar"), men Hirokazu Kore-eda får alligevel givet filmen sit personlige aftryk med sine nænsomme psykologisk indfølende karakterskildringer.

DET TREDJE MORD bliver således en velkommen aperitif i sommervarmen.