-
Forside

logo logo logo

 

 

 

COPENHAGEN SUMMER DANCE 2018

★★★★★★

Pontus Lidberg får en fornem debut som kunstnerisk leder for COPENHAGEN SUMMER DANCE 2018. Vejrguderne er med ham, og udsigten over vandet aldeles betagende, men i sidste ende er det de valgte dansere i det ideelt sammensatte program, der kræver vores opmærksomhed.

Ni sorteklædte dansere vækker fra start vores interesse i Marcos Moraus opfindsomme koreografi til Sibilius' udødelige toner. Snart falder maskerne og vi genkender med glæde Dansk Danseteaters uforligneligne ensemble, der synes at gribe hver en udfordring, de får.

Der går et sus igennem publikum, da den cubanske danser Carlos Luis Blanco går på scenen i "Faun" af Sidi Larbi Cherkaoui til musik af Debussy. Med sin dyriske udstråling og en uhyre veltrænet menneskekrop fremstår den cubanske danse ideel til titelrollen, og inspirationen fra Nizjinskijs Ballet Russe-klassiker fornægter sig ikke. Men den cubanske version forekommer at være lidt frækkere og lidt modigere, og det værdsættes tydeligvis af publikum.

Også den efterfølgende pas de trois "Lamento della Ninfa" (Nymfens klagesang) forstår at pirre sanserne. Ane Bruns komposition og Stephen Shropshires koreografi indgår i en perfekt symbiose, der emmer af længsel og afsagn.

Alban Lendorf fra American Ballet Theatre er tilbage efter et års pause, og selvom han tydeligvis ikke har brugt tiden på at løfte danserinder, er gensynet glædeligt. I en pas de deux fra Kenneth MacMillans "L'histoire de Manon" får han desværre ikke mulighed for at vise sin engang så imponerende springteknik, mens hans elegance er stadig en velsignelse for enhver forestilling og sammen med den yndige og talentfulde Marina Minoiu udgør han et attraktivt par.

Forestillingen får en forrygende finale Pontus Lidbergs egen "Paysage, Soudain, La Nuit" , hvori 6 dansere fra det cubanske kompagni Acosta Danza og Danske Danseteaters ensemble definerer for os, hvad let og luftig sommerdans skal være. Og således opløftet i sjæl og sind føler man sig beredt på at møde endnu en lun sommeraften med taknemmelighed.

(Michael Søby)