-
Forside

logo logo logo

 

 

 

A CIAMBRA

- ET HJØRNE AF ITALIEN

★★★★★★

Den stærkeste titel på Cinema Made In Italy, forårets store italienske filmfestival, hed A CIAMBRA - ET HJØRNE AF ITALIEN. Nu får den så - yderste velfortjent - officiel dansk premiere og har da også allerede indbragt Jonas Carpignano flere instruktørpriser inklusive den italienske Robert-pris, opkaldt efter Donatellos David-statue i Firenze.

Koudous Seihon, der af cphculture.dk var nomineret for sæsonens bedste skuespillerpræstation i "Mediterranea", medvirker også i A CIAMBRA - ET HJØRNE AF ITALIEN, men denne gang har en af bipersonerne (bemærkelsesværdigt fremstillet af Pio Amato) fået hovedrollen.

A CIAMBRA - ET HJØRNE AF ITALIEN kan ses som en selvstændig fortsættelse af et hjerteknusende flygtningedrama, der end ikke i virkeligheden synes at få nogen ende.

A CIAMBRA - ET HJØRNE AF ITALIEN tager os med ind i hjertet af en invandrerfamilie og åbenbarer for os, hvordan de stramme familiemønstre kan være umulige at undslippe. Den dokumentariske stil rammer os i mellemgulvet, og man kan umuligt forlade biografen uberørt af dette forfærdelige menneskedrama, som synes dømt til altid at gå hårdest ud over de mest udsatte.

A CIAMBRA - ET HJØRNE AF ITALIEN kan sine steder synes næsten ubærlig, men den beriger og gør dig klogere, samtidig med at den bevæger.

Når der skal gøres status over årets vigtigste film, vil A CIAMBRA - ET HJØRNE AF ITALIEN utvivlsomt dukke på. Fordi den gør et af tidens mest brændende samfundsproblemer uhyggeligt nærværende.