HEREDITARY

– ONDSKABENS HUS

★★☆☆☆☆

Ari Aster har skrevet og iscenesat gyseren HEREDITARY – ONDSKABENS HUS, som et langt stykke af vejen hæver sig op over genrens begrænsninger, men som desværre ender i det rene nonsens.

Vi møder en lille familie, der sørger efter mormors begravelse, men gradvist erfarer vi, at forholdet til hende har været specielt og at visse ting går i arv, selvom man måske ikke selv ønsker det.

Australske Toni Collette, der brød igennem med komedien "Muriel’s Wedding", modtog en Oscar-nominering for gyseren "Den sjette sans". Hun er glimrende som den forpinte mor, der forsøger at bearbejde med sin sorg samtidig med at hendes verden ramler. Gabriel Byrne fremstår stadig som en nydelig mand, men som skuespiller interesserer han desværre mindre og mindre for hver film.

Derimod fascinerer den tidligere barnestjerne Alex Wolff som den hårdt plagede søn. Vi husker ham for den tankevækkende "Coming Through the Rye" om en ung mands søgen efter den sky forfatter J. D. Salinger. Nu overhaler han broderen Nat Wollf ("En flænge i himlen") indenom med en kompleks og dybtfølt indsats i en film, der ikke fortjener den.

Veteranen Ann Dowd har også en god birolle som pågående sjælesørger og Milly Shapiro gør indtryk som familiens yngste medlem.

En spilletid på over to timer i et ofte temmelig hysterisk leje bliver i sidste ende en belastning, og havde instruktøren været en anden end manuskriptforfatteren, kunne han muligvis have indset, at manuskriptet burde strammes op – samtidig med at man fik lukket nogle huller i plottet.