-
Forside

logo logo logo

 

 

 

RØDVIG REVYEN 2018 - REVYPERLER

★★★★★


Kan en revy, der ser tilbage, virke mere fremsynet end mange revyer med nyere tekster? Ja, det kan den faktisk godt. For forudsætningen for at forstå vores samtid er, at vi kender vores fortid og ved hvis skuldre vi står på, og det gør de i Rødvig Revyen 2018.

Revyens kunstneriske leder Max Hansen har sammensat et usædvanligt homogent hold, som allerede fra start sætter baren højt i det dynamiske åbningsnummer "Velkommen". Musikken er af kapelmester Stuart Goodstein, der aftenen igennem yder en fortræffelig indsats med sit lille orkester.

Charlotte Amalie Kehlet debuterer med ungdom og sødme ikke mindst på sejlturen med den fæle "Styrmand Mohr". Men hun klarer også en nærmest umulige opgave - at synge den legendariske Ib Schønberg-klassiker om "Mariehønen". Her bliver visen et lille åndehul på en togstation midt i hverdagens travlhed og en påmindelse - også til den unge generation - om værdien i at stoppe op og være nærværende. De medvirkende i salen kunne slet ikke lade være med at nynne med.

Rikke Buch Bendtsen, der også står for forestillingens fikse koreografi, er også ny på Harmonien i Rødvig, men efterhånden en erfaren revykvinde. Det mærker man i "Jacobsen", et uhyre velkendt nummer, der heldigvis har en skæg pointe til sidst, som gør teksten højaktuel.
Ligeså trist Rikke Buch Bendtsen kan fremstå som indtøret sexolog ligeså kåd og kødelig virker hun som cougar med herrebesøg.

Herren spilles uskyldigt af Kasper D. Gattrup, der har en god aften - også som tekstforfatter. Hans portræt af den entreprenante bedemand, der kremerer, når de kreperer, bliver et højdepunkt i 1. akt, og efter pause imponerer hans bl.a. sammen med Max Hansen i Søren Pilmarks herligt provokerende "Ka' kvinder ik' forstå".

Max Hansens fineste øjeblikke denne aften indtræffer med Osvald Helmuth-visen "Den sidste bon", der understreger, hvor stor en karakterskuespiller Max Hansen er blevet med tiden. Denne gang får man virkelig en klump i halsen.

Et par numre er allerede set tidligere i denne revysæson, og der burde man nok have rystet perleposen endnu engang og forsøgt sig med noget andet. Men et stor hyldestpotpouri til legendariske revykvinder som Birgitte Reimer, Marguerite Viby, Liva Weel og Karen Jønsson kompenserer i den grad for det.

RØDVIG REVYEN 2018 lever til fulde op til sin undertitel "Revyperler" og revydirektricen Jeanette Larsen kan godt tillade sig at være stolt: Årets forestilling kan meget vel være den bedste revy, der nogensinde har spillet i Rødvig.

(Michael Søby)