-
Forside

logo logo logo

 

 

 

ADRIFT

★★★★★


Shailene Woodley viser sig som en ganske kapabel filmproducent med den beskedne men relativt effektive ADRIFT. En romantisk overlevelsesfilm instrueret af islandske Baltasar Kormákur, der også var på katastrofekur for et par år siden med filmen "Everest".

Shailene Woodley agerer den 23-årig globetrotter Tami på visit i Tahiti, hvor hun forelsker sig i en flot sømand (Sam Claflin). På trods af Tamis begrænsede erfaringer på havet, indvilger de i at sejle en luksusyacht til Californien. Men så vidt kommer det aldrig, da de ramler ind i en orkan undervejs.

ADRIFT kan ses som et kvindeligt modstykke til den Oscar-nominerede Robert Redford-film "All Is Lost", hvor hovedparten af en temmelig lang spilletid gør med at følge en enkel persons trængsler ombord på en båd, der er drevet til havs. Robert Redford var selv med i ræset om en Oscar-nominering for sin dynamiske indsats, men det samme overgår næppe Shailene Woodley.

Hun bruger filmen til at fremvise en veltrænet - og i en enkel scene tilmed nøgen - krop, og har også tildelt sig selv mange ensartede grædescener. Men hvem hun egentlig er, interesserer vi os ikke synderligt for, så ville vi i grunden hellere vide og se mere til sømanden.

ADRIFT undgår ikke at kede undervejs, men er slet ikke så dårlig, som man kunne frygte trods et par ufrivilligt komiske replikker.