-
Forside

logo logo logo

 

 

 

RIGET

★★★★

TV-serien og filmen RIGET bragte Lars von Trier tættere på folkeligheden end han nogensinde før havde været. Så man forstår sådan set godt, at skuespilchefen Morten Kirkskov har programsat en teaterversion af RIGET på Det økonomisk trængte Kongelige Teater. Problemerne på danske hospitaler synes da heller ikke aftagende, så relevansen kan siges at være større end nogensinde.

Christian Lollikes seneste stykke "Hospitalet" forekommer dog mere aktuel, for bortset fra et par mobiltelefoner hist og her, har iscenesætteren Nicolei Faber ikke gjort noget videre for at modernisere universet og karaktererne i sin bearbejdelse. Deri ligger både forestillingens styrke og svaghed. Styrke, fordi vi genkender alle de skæge typer anført af Fru Drusse og fordi teaterfortællingen forholder sig loyalt til Triers originalværk. Svaghed fordi skuespillerne i for høj grad forekommer låst i de gamle fortolkninger fremfor at komme med friske bud, der ikke nødvendigvis ligner eller lyder som originalen.

Det skader heldigvis kun forestillingens underholdningsværdi i beskeden grad, selvom teksten sagtens kunne beskærres til en spilletid på under tre timer, men på de givne betingelser leverer holdet hvad de skal.

Kirsten Olsen er den, der kommer tættest på et selvstændigt portræt. Hendes Fru Drusse virker knap så nervesitrende som vidunderlige Kirsten Rolffes og snarere som en metodisk Miss Marple, der forsøger at opklare et mysterie. Thomas W. Gabrielsson har godt fat i rollen som den stadig mere galsindede Stig Helmer, men savner i afgørende momenter alligevel vanvidets frygtindgydende farlighed.

Peter Christoffersen får sendt en kærlig hilsen til sin afdøde kollega Baard Owe i rollen som Bondo ligesom Jens-Jørn Spottag har samme elegante lethed i anslaget som Holger Juul Hansen i rollen som Moesgaard. Mads Rømer Trolin-Tani formår tilmed at finde sin mest bamsede side fra, så vi mindes Jens Okking som Fru Drusse bløde søn Bulder. Thue Ersted Rasmussen og Emil Prenter får desuden meget ud af lidt i diverse småopgaver.

Faber har klogeligt valgt at genbruge Joachim Holbæks faretruende musik, men lydniveauet kunne godt have fået et nyk opad, så den truende stemning i højere grad forplantede sig til kroppen. Palle Steen Christensen har skabt en både flot og effektiv scenografi, der kun lige er ved at løbe tør for muligheder, inden vi når i mål.

RIGET er modsat den skrækkelige "Maskerade" en forestilling, som Det Kongelige Teater kan være bekendt. Men man håber unægteligt, at skuespilchefen Morten Kirkskov har markante satsninger med større substans med, når han snart skal præsentere den nye sæson.

(Michael Søby)