SNE

★★★★★☆

Stemmen hører blandt dansk teaters mest dyrebare skatte. Og som det fremgår på Teatret ved Sorte Hest er Vigga Bros 80-årige krop stadig særdeles vital. Samspillet mellem ord og bevægelse udmønter sig i en nærmest hypnotisk formidling af små gode historier.

Nogle er personlige erindringer, andre tager udgangspunkt i den livslange fascination af grønlandsforskeren Knud Rasmussen.

Altsammen leveret med et ganske enestående nærvær, på een gang fysisk og sjæleligt. Vigga Bro er nemlig både troldkvinde og fortryller.

Hun bakkes kærligt op af to musikere, der ikke blot spiller relevante toner, men også supplerer med en fint tilrettelagt lydkulisse og enkelte replikker.

Den Reumert-belønnede dramatiker Anna Bro har fungeret som manuskriptkonsulent på forestillingen, som hun også har iscenesat – og den er og bliver en hyldest til Vigga Bro – skuespiller og historiefortæller

(Michael Søby)