★★★★☆☆
Harry Dean Stanton fik i bogstaveligste forstand sit livs sidste hovedrolle som LUCKY i kollegaen John Carroll Lynchs instruktørdebut. I en alder af 91 år forlod Stanton denne verden, og selvom Wim Wenders’ "Paris: Texas" altid vil stå som det store mesterværk i Harry Dean Stantons imponerende karriere, så har Harry Dean Stanton aldrig været bedre end som LUCKY og han burde have opnået en Oscar-nominering.
Hans LUCKY er tilsyneladende en sur olding, men bag facaden aner man en fin og sårbar mand, der ikke har meget at leve for, men alligevel er bange for at dø.
LUCKY emmer af livsvisdom og lune, og synes beslægtet med små uforglemmelige filmperler som John Hustons "The Dead" og Lindsay Andersons "Sensommerdage" ("Whales of August").Og på trods af, at yngre veteraner inklusive instruktøren David Lynch dukker op i denne film, så er og bliver det Harry Dean Stanton statuariske portræt af en sær men også særlig starut, som giver filmen dens eksistensberettigelse.
Denne LUCKY er ikke som sådan ensom, men når man har rundet de 90, ved man, at man kan falde om, hvornår det skal være, og så bliver tanken om at være alene pludselig bekymrende.
