KLOVEN & KRONPRINSEN
★★★★★☆
Der blæser nye vinde i Cirkus Arena. Efter en nydelig men også lidt fad omgang cirkus sidste år, signalerer man i år forandring – men naturligvis med respekt for de fornemme cirkustraditioner. Selve begrebet "cirkus" kan i år fejre 250 års jubilæum og Cirkus Arena, der stadig kan kalde sig nordens største cirkus, har været med i de 63.
I manegen udfylder den unge generation nu værtsrollen i skikkelse af den gennemsympatiske Patrick Berdino, der fik mange nye fans efter sin medvirken i "Vild med dans". Patrick Berdino har både en naturlig charme og et vis skuespillertalent, og da han også er en glimrende trambolin-springer, bliver denne aften en sejr for den unge kronprins.
Med sig på scenen i rollen som den noget vemodige klovn ses rapperen Clemens, der også har forfattet den rimende rammehistorie om "Klovnen & Kronprinsen", der strømmer gennem årets show. En fortælling med en smuk pointe om, at man noget gange må rejse ud for at komme hjem, hvor der i grunden ikke er så værst. Den får dog lidt for meget plads og gør forestillingen rigelig lang, især fordi Clemens også skal synge flere sange undervejs.
Men årets artister sørger for, at vi aldrig keder os undervejs. Sjældent har niveauet været så højt som i år. Fra det futuristiske anslag med "Månevandrerne" og nervepirrende balancenumre med Jan Navratil og Trio Angelis til Patrick Clarrisons drillende hunde og Rudi Althoffs adrætte elefanter. De flotte araberhingste tager sig nydelig ud, men rent kunstnerisk ligger især nummeret i anden akt under det generelle niveau.
Men så er det godt, at Juan Pablo Martinez imponerer med sine fantasifulde jonglørnumre, der både omfattter kegler, kugler og den mexikanske hat, sombreroen. Alexander Lichner kan få publikum til at bæve, når han uden sikkerhedsnet formår at hænge højt oppe i luften med kun den ene hæl hvilende på trapezen.
Vi får også et enkelt originalt klovnenummer, hvor fire publikummer indgår i optagelserne til en stumfilm. Alt går naturligvis galt, når veteranklovnen Jimmy Folco står for iscenesættelsen.
De obligatoriske cirkusprinsesser er også blevet opdateret, og fremtræder nu som seje rocktøser, der ikke bare er staffage for mænd, men i stedet hviler i sig selv.
Jo, det er nye tider i Cirkus Arena, der fortjener at få succes med denne dristige men livgivende cirkusfornyelse.
