-
Forside

logo logo logo

 

 

 

ASKEDRENGEN

- I TROLDKONGENS SAL

★★★★★


Man læner sig tilbage i sædet ved lyden af Vigga Bros smukke fortællerstemme, parat til at lade sig føre ind i fantasiens verden. Men forlader fluks fantasiens verden ved lyden af Allan Hydes meget jordnære replikbehandling i rollen som prins. Køn ser han ellers ud med bølgende hårpragt og rollen er egentlig ret munter. Men ligesom de øvrige danske medvirkende synes han ladt helt i stikken af instruktøren Mikkel Brænne Sandemose, hvis force forekommer at være teknikken.

De eventyrlige skabninger vi møder undervejs er dog også ret forunderlige, så visuelt savner vi ikke noget. Men manuskriptet og skuespillet halter. Vi hører f.eks. gentagne råb om hjælp fra skoven, mens ASKEDRENGEN og brødrene Per og Pål trasker forbi, og alligevel skal vi udsættes for filmsæsonens mest overflødige replik, da den åbenbart åndsvage Askedreng efterfølgende udbryder: "Der er nogen, som råber om hjælp"!

Filmen fremstår som en overvejende norsk produktionen, og instruktøren har tydeligvis hverken øre for dårlige replikker eller flov replikbehandling. I den danske versionering skal man således være forberedt på et genhør med udtrykket "gå helt agurk", som man især forbinder med 70ernes ungdomsfilm.

I rollen som ASKEDRENGENs fader bliver nordmanden Thorbjørn Harr eftersynkroniseret af Lars Mikkelsen, øjeblikkets mest brugte skuespiller i sin aldersgruppe og derfor et tåbeligt valg til denne opgave, eftersom både store børn og voksne vil kunne genkende hans stemme.

Man længes efter, at vidunderlige Vigga Bro runder dette hule fantacy-projekt af, og beder til, at endnu en film om ASKEDRENGEN i højere grad vil sætte skuespillernes arbejde i fokus.