CRASH

★★☆☆☆☆

Sew Funk Fury Wit skabte den originale musik-forestilling "Støv", der ikke ufortjent opnåede en Reumert-nominering. Nu er man rykket ind på Edison – Betty Nansen Teatrets annex-scene – for at spille forestillingen CRASH.

Titlen henviser til den smadrede bil, der udgør en central del af Johan Kølkjærs scenografi, men får desværre en dobbelt betydning i dette kulsejlede projekt. Musikalsk flagrer det en del fra opera til rock, men de to musikere får deres del af opgaven til at fungere nogenlunde, godt hjulpet af en velsyngende Regina Unnur Olafsdottir.

Men Svend E. Kristensen, der også har begået nogle aparte dukker, slår ikke til som skuespiller, og som sanger virker han på herrens mark i Peter Kohlmetz Møllers krævende libretto udsat for Neill Cardinal Furios svært fordøjelige ord. Men råbe – det kan Svend E. Kristensen – tilmed på gammeldags skoleengelsk tilsat fortidig slang. Han lægger også stemmer til en af dukkerne og leverer en alenlang række af bandeord unden nogen syndelig pointe.

Det blir aldrig rigtig klart, hvad vi skal med iscenesætter Jesper Pedersens forestilling. Men vi antager, at den handler om sammenhold i en krisetid, da Kølkjær knækker bilen over i to lige store dele for så at lade de to forulykkede mødes i mellemrummet.

Der er vi heldigvis allerede stået af rent mentalt, og ønsker kun, at dette CRASH’ får fatale følger så hurtigt som muligt.