CIRKELINE, COCO OG DET VILDE NÆSEHORN

★★★★☆☆

Det er faktisk 50 år siden, at Cirkeline blev DRs første farveudsendelse. Selve figuren er dog endnu ældre, men vi fejrer hende glad og gerne alligevel, for Cirkeline er en nationalskat og elsket som ingen anden dansk tegnefilmskarakter.

Den egentlige filmdebut fandt sted for godt 20 år siden inklusive finurlige sange, som fungerer som en uundværlig del af CIrkeline-universet.

Den nye film indledes da også ganske passende med tre nostalgiske genhør, der har rod helt tilbage til de glade TV-dage, og det er svært ikke at nynne med på "Cirkeline har fødselsdag", der stadig indgår som en fast del af repertoiret i en vellykket børnefødselsdag.

Det var Hanne Hastrup, der skabte CIrkeline og hendes venner, og Jannik Hastrups film fremstår både som en kærlighedserklæring til hende såvel som til CIrkeline.

Det kan være svært at acceptere nye stemmer i de gamle kendte figurer, mens det går meget bedre med diverse gæsteskuespillere i nogle sjove biroller.

Tommy Kenter morer som papegøje, men han formår ikke at variere sin diktion tilstrækkelig til at skjule, at det også er ham, der lægger stemme til det vilde næsehorn, og det forstyrrer i de fælles scener – i al fald for voksne.

Anne Marie Helger og Peter Larsen har en fest som Karen Blixen og hendes udkårne (som hun insisterer på at kalde for Dennis), selvom det faktisk er bare er bedstefar. Pernille Højmarks forsøg som afrikansk sanger havde vi dog gerne undværet.

CIRKELINE, COCO OG DET VILDE NÆSEHORN er velgørende tro mod såvel sit forlæg som sin fortid, og skal nok få foråret frem i det fleste.