-
Forside

logo logo logo

 

 

DET USYNLIGE FOLK

af

Jakob Rubin

Forlaget Lindhardt og Ringhof

★★★★★★


Det usynlige folk lyder mest af alt som titlen på et spændende antropologisk værk om en eksotisk stamme dybt inde i Amazonas jungle. Men faktisk er det titlen på en veltilrettelagt og velturneret bog om sceneteknikkerne på Det Kongelige Teater. Bogen er forfattet af Jakob Rubin og er tydeligvis et con amore projekt. For at vende tilbage til den indledende sammenligning så er den ikke skudt helt ved siden af. Sceneteknikkerne arbejder nemlig i en jungle af reb og rekvisitter, og med hjælp af deres fantasi og idérigdom fremmaner deres scenografiske kreationer magiske stemningsøjeblikke på scenen aften efter aften i Det Kongelige Teater.

Den mildest talt flotte bogudgivelse DET USYNLIGE FOLK er skrevet i anledning af 100 året for, at sceneteknikkerne organiserede sig i en faggruppe. Når man har læst og nydt de mange billeder i bogen, sidder man faktisk tilbage med dusinvis af grunde til, at denne bog har sin berettigelse. Først og fremmest fortjener de mange dygtige og hårdarbejdende sceneteknikkere at komme i rampelyset. Derfor virker det oplagt, at der undervejs indflettes interviews med kulturpersonligheder som Kasper Holten, Nikolaj Hübbe og Ghita Nørby, der alle udtrykker deres udelte begejstring for sceneteknikkernes uundværlige arbejde. 

Centralt i bogen står dog en håndfuld medarbejdere, der sætter ord på deres oplevelser bag scenetæppet. Belyseren Madeleine Rosberg siger bramfrit, at der hersker en slags anarkisme bag scenen. Først siger man nej, men sidenhen trækker man i land og går med på idéen. Endvidere bliver fællestillidsmanden Nicolai Bentsen interviewet. Han går under navnet Duracell grundet sit høje energiniveau. Bentsen beretter om samarbejdet med den tidligere direktør for Det Kongelige Teater Michael Christiansen. I fællesskab lykkedes det dem at få vendt en massiv drukkultur til nul-alkohol-politik.

Knudepunktet i DET USYNLIGE FOLK er det daglige virke bag scenen på Det Kongelige Teater. Som læser får man et unikt indblik i og forståelse for det enorme apparat, der får det hele til at virke ubesværet og gnidningsfrit, når skuespillerne indgår som en naturlig del af scenografien. Som det næsten foreskriver, er bogen spækket med et righoldigt billedmateriale, der giver et imponerede vue over årtiers kreative aktiviteter. Bogen afrundes med et lødigt og velskrevet kapitel om scenografiens historie, så læseren ikke kun er blevet godt underholdt, men ligeledes en smule mere dannet.

(Gæsteanmelder: Niels Roe)