-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

CELLEN

★★★★★★


Frederiksberg Slot er i sig selv et besøg værd, og den Oscar-nominerede film "En kongelige affære" samt bogen, operaen og teaterstykket "Livlægens besøg" har ikke gjort interessen mindre. Det var her, at Struensee og Caroline Mathilde menes at have gjort Kong Christian VII hanrej i det lille baderum, som kongen aldrig besøgte grundet klaustrofobi.

Nu danner Frederiksborg Slot rammen om et usædvanligt teatersamarbejde mellem Teater Solaris, Hærens officersskole og foreningen Danmarks Veteraner. Det sker i anledningen af Hærens officersskoles 150 års jubilæum og Veteranforeningens 50-års fødselsdag.

Ridesalen er for en tid omdannet til teaterrum, og på scenen møder vi en krigsveteran på sammenbrudets rand. Han er på vej til veterantræf, men lider af posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) og fantaserer om den hændelse, der førte til hans hjemsendelse. Mødet med en dansk terrorist, som han har fået til opgave at bringe hjem, så han kan komme for retten.

Sananda Solaris har både skrevet og instrueret, og hun er tydeligvis gået seriøst til opgaven med inddragelse af militærpsykologer etc. Vi har tidligere set, at den slags samarbejder kan lykkes som f.eks. i den Reumert-belønnede danseforestilling I FØLING.

Desværre når CELLEN ikke samme kunstnerisk niveau. Manuskriptet bygger ikke tilstrækkeligt op til de scener, vi er vidne til og iscenesættelsen halter - ikke mindst i de torturscener, som den torturerede selv får til opgave at gøre overbevisende.

Det er også en nærmest umulig opgave at lægge på skuldrene af de to skuespillere, Henrik Noél Olsen som soldaten og Albert Bendix som terroristen. Henrik Noél Olsen er dog typemæssigt trotværdig og Albert Bendix slider virkelig i det for at gøre sin terroristrolle ægte.

Scenografen Nikolaj Heiselberg Trap og komponisten Henrik Marstal formår ellers med enkle løsninger at skabe et autentisk univers, men CELLEN bliver også for publikum en uforløst oplevelse.

Heldigvis vil der efter de fleste af forestillingerne være mulighed for at snakke om CELLEN og dele sine personlige oplevelser, og det er måske i virkeligheden der, at CELLEN får sin største værdi?