-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

DOBBELTSPIL

★★★★★★


"Bagstabbing For Beginners" er den ikke alt for heldige titel på denne internationalt anlagte kriminalfilm om koruption. Per Fly, manden bag "Bænken", "Arven" og "Drabet" samt tv-serien "Forestillinger", udviser ellers et godt overblik, og en vilje til at formidle kompleksiteten ved at udøve global velgørenhed i en verden, der tilsyneladende styres af bestikkelse.

Theo James er den nydelige men ikke særlig interessante nyansatte i en filantropisk organisation. Han får til opgave at formidle den redigerede version af sandheden om organisationens tvivlsomme succeser, men både han og vi fornemmer allerede fra start, at hans chef aldrig fortæller hele sandheden.

Chefen spilles ganske raffineret af Ben Kingsley, der ikke kan gøre for, at rollen forekommer unødvendigt enstrenget. Belcim Bilgin forsøger tappert at agere femme fatale, men filmens bedste præstation leveres af Jacqueline Bisset, der udstråler både klasse og intelligens som magtfuld leder i brændpunktet mellem idealer og egoisme.

Den blankpolerede DOBBELTSPIL bliver desværre mere belærende end regulær spændende, og det er synd, for man mærker for en gang skyld et ægte engagement bag historien.