-
Forside

logo logo logo

 

 

PIGEN FRA VESTEN

★★★★★

Både Malmø Opera og Operaen i København har begge held med at genopdage sjældne men seværdige operaværker. I Malmø får man en temmelig klassisk udgave af "Lakmé", mens Christoffer Berdal i København har vovet sig ud i en dristig tolkning af Puccinis næsten glemte PIGEN FRA VESTEN, som får musikalsk liv takket være dirigenten Alexander Vedernikov og et veloplagt orkester.

Man forstår godt iscenesætterens valg, for umiddelbart kan værket virke vanskeligt at håndtere, hvis man tager alt for pålydende. Men Berdal har læst teksten som eet stor flygtningehistorie og har tilmed formået at forene den med elementer af humor undervejs.

I starten generes vi af Palle Steen Christensens hæslige scenografi og de lidet flatterende kostumer. Men i anden akt begynder ideerne bag forestillingen så småt at samle sig, da vi kommer på besøg hos Minnie, pigen fra vesten, i hendes "mobile home". Tyven Ramerrez har forelsket sig i hende og hun i ham, men han er på flugt fra Jack Rance, der selv er vild med Minnie.

De store følelser vælter ud af sangerne med en lidenskab, som det efterhånden er længe siden, vi har set i Operaen, og Ann Petersen som Minnie, Niels Jørgen Riis som Ramerrez og Johan Reuter som Jack synger med en glød, der får værket til at funkle.

Og Palle Steen Christensen, den gavtyv, tager fusen på os til sidst med sit betagende slutbillede, der minder os om, at ligesom en flygtning kan blive fastboende borger, kan også fastboende borgere pludselig blive flygtninge.

Dermed får værket PIGEN FRA VESTEN en relevans, som sammenholdt med Puccinis passionerede musik, der varsler både "Porgy og Bess" og "Phantom of the Opera", gør PIGEN FRA VESTEN til en virkelig væsentlig operaforestilling.