STRÆBER

★★★☆☆☆

Teater Nordkraft og Mærkværk er gået sammen om en knap timelange ungdomsforestilling, der p.t. tager livtag med vor tids stræberkultur på Teater Grob. Ikke bare scenerummet er ubarmhjertigt gult, men også de løbedragter med matchende hjelme som de tre medvirkende er udstyret med, da starten går på dette stræberræs.

Såvel manuskriptforfatter Julie Maj Jakobsen som hendes medforfatter og iscenesætter Petra Søe har tydeligvis holdet mere end et vågent øje med de mekanismer, der sætter i gang, når unge kommer under pres. Men finest er faktisk måde, hvorpå det vises, at man en taber, fordi man tager imod hjælp. Egocentrisk opførsel er nemlig ofte et tegn på svaghed, ikke på styrke.

Initiativtager til forestillingen er Anne Gry Henningsen, der også spiller en central rolle, som pigen med så lavt et selvværd, at hun ofrer sin gode veninde, da hun vil have klassens håndboldhåb for sig selv. Anne Gry Henningsens selvfede stræberstrigle bliver stadig mere ubehagelig i sin selvcentrede opførsel, og man forstår sandelig godt, hvorfor hendes udvalgte (en kær musikalsk Mikkel Reenberg) ikke vil vide af hende.

Også i denne forestilling imponerer Maria Mondrup fra start med et befriende grotesk kropsprog, for i det næste øjeblik at være en lille sårbar pige, som trofast har ventet 20 minutter på veninden, der blot dropper hende til fordel for en fyr. Sikke et talent.

Nogen stor forestilling kan man ikke kalde STRÆBER, men man fornemmer en ægte omsorg for de unge i de perspektiver, som når ud over det beskedne format. Og det er jo i grunden smukt at stræbe efter.