BLADE RUNNER 2049

★★★☆☆☆

Instruktøren Denis Villeneuve havde en meddelelse til den fremmødte danske presse ved pressevisningen af BLADE RUNNER 2049. Han vil gerne, at pressen afholdte sig fra at afsløre filmens plot. Det forstår man sandelig godt, selvom det ville have været en overkommelig opgave.

Men eet står i al fald klart, og det er, at der er alt for lidt plot til to timer og tre kvarter. Men derfor er der alligvel en del at glæde sig over.

Rent visuelt føjer filmen sig nydeligt til originalen, men overgår aldrig de overdådigt smukke billeder, vi får i begyndelsen. Ryan Gosling skaber faktisk også en god figur, når man først har vendet sig til, at han spiller en skabning tilsyneladende uden sjæl.

Harrison Ford dukker naturligvis også op, hvis man er tålmodig, og Robin Wright udviser en vis styrke som Goslings chef. Spillet er faktisk en forbedring i forhold til originalen, hvor ingen af kvinderne kunne sige replikker.

En vis sexisme synes dog at herske i dette macho-univers og især Goslings omskriftelige husalf, der kan indrette sig på alle mandens humørskift, virker i provekerende grad som en gammel mands sexfantasi.

Filmens look fungerer fint – en god blanding af gammelt og nyt – ligesom effekter og eksplosioner er af den forventelige høje klasse. Underlægningsmusikken forekommer ikke helt så fortryllende som sidst, men har absolut stemningsskabende kvaliteter.

Villeneuves "Arrival" modtog noget ufortjente en Oscar-nominering sidste år, og fans af genren vil sikkert gøre deres til, at Villeneuve gentager succeseni år med denne længe ventede Blade Runner-efterfølger.

Men BLADE RUNNER 2049 tynges af selvhøjtidelighed og man trækker ikke på smilebåndet een eneste gang undervejs. Det er længe, når Villeneuve og medproducenten Ridley Scott åbenbart insisterer på at lave en film på over to en halv time.