-
Forside

logo logo logo

 

 

THE BEGUILED

★★★★★

I
Halspulsåren vibrerer nervøst, da der i starten af THE BEGUILED står 1864 på lærredet. Men minderne om alle tiders største danske tv-flop fortoner sig heldigvis, og Sofie Coppola tager os heldigvis med til den amerikanske borgerkrig.

Her møder vi den særdeles attraktive Colin Farrell som såret soldat fra nordstaterne. Han reddes af unge og ældre kvinder på en lille pigeskole i Syden under ledelse af Nicole Kidmans forstanderinde.

Soldaten kaster sin kærlighed på en knipsk lærerinde fremstillet af Kirsten Dunst, men havner i kanen med den mest fremmelige af pigeskolens piger (rigeligt moderne spillet af Elle Fanning). Det får fatale konsekvenser for soldaten, men pigeskolen synes alligevel forandret for altid.

THE BEGUILED er en flot produktion med udsøgte kostumer, men instruktøren Sofia Coppola har lidt for travlt med at gøre kvinder som Elle Fanning og Nicole Kidman lækre, at hun næsten glemmer historien.

Man forstår sandelig godt. at ung som gammel falder for Colin Farrell, men at han skulle foretrække Kirsten Dunst og den syntetiske Elle Fanning fremfor Nicole Kidman forbliver et postulat. Spillemæssigt leverer Farrell, Kidman og Dunst varen, men Elle Fanning fremstår som alt for moderne sexkilling.

Man føler sig overbevist om, at en stramtandet kvinde, som Kidmans forstanderinde ville have bedt hende få styr på hår for længe siden fremfor at tillade at lange hårtotter hænger ned foran ansigtet på den unge kvindes ansigt.

Men historien er grundlæggende god, og så bærer man i sidste ende over med den slags sjuskefejl af den noget overvurderede instruktør.