★★★★★☆
Efter en stribe succesrige Disney-musicals har de gæve folk på Fredericia Teater rettet blikkene mod de hjemlige bredegrader i håb om at finde et passende musical-emne. Beretningen om Tommy og Rasmus Seebach, der i et halvt århundrede har bidraget til danskernes soundtrack, viser sig at være et fornuftigt valg.
For på Fredericia Teater er man velsignet med de helt rigtige skuespillere til hovedrollerne. Pelle Emil Hebsgaard har aldrig været bedre end som Tommy Seebach, og fremstår både morsom og rørende i sin skildring af Tommys storhed og fald. Ligheden synes slående og Pelle Emil Hebsgaard kan også synge sangene.
Tommys historie fortælles fra sidelinien af Rasmus Seebach (et eklatant gennembrud for Joakim Lind Tranberg) og hans søskende (fortrinligt portrætteret af Emil Birk Hartmann og Frederikke Maarup Viskum)
Samtidig med at vi lærer om deres kvaler ved at leve med en efterhånden dybt alkoholiseret far, lærer vi om Rasmus’ søgen efter kærlighed og hans forsøg på at frigøre sig fra faderens skygge uden at ville lægge afstand til faderen. En af SEEBACH-musicalens største kvaliteter er da også, at den gennemstrømmes af en dyb men aldrig naiv kærlighed til faderen.
Joakim Lind Tranberg får det maksimale ud af rollen som Rasmus, og uden hans følelsesmæssige engagement ville vi være blevet iagtagere af en stjernes nedtur. Nu lever vi i stedet med i den. Joakim Lind Tranberg har desuden en flot sangstemme, men hans præstation rækker langt ud over musical-genren.
Thomas Agerholms glimrende iscenesættelse rummer lige dele dynamik og dybde, og Benjamin La Cour har atter været ham en storartet makker ud i scenografien, der både levner plads til præcise nostalgiske gensyn med diverse grand prix-bidrag og moderne videoprojektioner på storskærme. Kim Ace Nielsen når som koreograf af diverse sprudlende danseoptrin sit foreløbige højdepunkt.
Eneste minus ved forestillingen er dramaturgien, for der sker rigtig meget i Tommy Seebach-indslagene, men næsten intet i Rasmus Seebach-afsnittene. Vi hører lidt om Seebach juniors akavede romance med pigen Anne via en klodset telefon-besked, og det understreges gentagne gange, at Seebach-efternavnet vil være en belastning for den unge Rasmus Seebachs karriere.
Men som musicalens titel understreger, så blev det heldigvis ikke tilfældet, og SEEBACH fremstår i sidste ende som en stor og velfortjent hyldest til dem begge.
