-
Forside

logo logo logo

 

 

 

RÆVEN GÅR DERUDE

★★★★

Teatret Værk og Det Olske Orkester er gået sammen om at producere børneforestillingen RÆVEN GÅR DERUDE, som p.t. kan opleves på Amager - nærmere bestemt teatret ZeBU.

I en cirkelformet cirkus-agtig arena omgivet af hvide gardiner udspiller der sig en overraskende blodig beretningen om den listige ræv, der narrer alle de andre dyr igen og igen.

Den eminente scenograf og dukkemager Rolf Søborg Hansen har skabt en række fantasifulde masker og dukker i alle størrelser, som tre travle skuespillere (Annemarie Jeppesen, Bjarne Kalhøj og Øyvind Kirchhoff) giver scenisk liv.

RÆVEN GÅR DERUDE er en sund påmindelse om at ikke at være for naiv i en til tider grum verden, og voksne vil givet også nyde den diskrete politiske satire, der også titter frem fra tid til anden.

Iscenesætter Lotte Faarup har et godt tempo på forestillingen, der dog ikke burde vare mere end en time.

RÆVEN GÅR DERUDE kan godt virke lidt uhyggelig for de allermindste, f.eks. når den lille hare får bidt hovedet af, men børn fra børnehaveklasse og opefter kan sagtens håndtere et brutalt eventyr som dette, fordi det heldigvis også er sjovt.