★★★★★★
Efter en kun delvis vellykket dansk Hamlet-opsætning på Kronborg, er der nu mulighed for at få en helt igennem original teateroplevelse i de samme smukke omgivelser.
Scenografien er holdt i lyst træ, så vores opmærksomhed fokuseres på de medvirkende. Og de fortjener den. Langsomt – den ene fod må tilsyneladende ikke løfte sig fra jorden før den anden rammer den – bevæger fire musikere og fem korsangere sig ind på scenen.
Mens musikerne gør de tre trommeinstrumenter og den insisterende Noh-fløjte klar, bærer et par af korets medlemmer en enkel royal seng ind på scenen, der først til sidst får en overrumplende funktion.
Så kan spillet for alvor begynde. Stilen er japansk, for Hamlet-scenen har fået fornemt besøg: Teatertruppen diverterer med et moderne eksempel på den klassisk musikdramatik Noh (能 Nō), der har rødder helt tilbage til det 14. århundrede. Tempoet er sindigt. bevægelserne staccato-agtige og der anvendes oftest maske. Det gør samles set stilen svært tilgængelig, i al fald til at begynde med.
For forestillingen har en hypnotisk næsten magisk kraft, som gør at vi suges ind i dette særegne univers, selv når vi ikke forstår. Noh-forestillinger handler sædvanligvis om guder og krigere, smukke og gerne sindsyge kvinder samt overnaturlige væsner. Aktørerne spiller i mindre grad konkrete roller, men snarere rolletyper, som ofte er gået i arv.
Aftenens hovedrolleindehaver Ujin Sakumara er et fornemt eksempel på dette og har også fungeret som forestillingens iscenesætter, forfatter og komponist. Der er tale om en fri digterisk fortolkning med nedslag i en række enkeltscener. Således bliver det store blodige opgør til slut fremstille som een ordknap monolog fremført af Sakumara i guldsmykket kostume og en næsten talende vifte – vokalt suppleret af både musikere og kor.
Sjældent har man i den grad haft oplevelsen af, at ens teateropfattelse har udvidet sig i løbet af en enkel forestilling. OPHELIA får dermed status som et af sæsonens utvetydige højdepunkter.
