-
Forside

logo logo logo

 

 

 

CITY OF GHOSTS

★★★★

Kan en dokumentarfilm gå for tæt på? Det spørgsmål indfinder sig med og navnligt efter CITY OF GHOSTS, der tager os med til borgerkrien i Syrien, nærmere bestemt den lille by Raqqa.

Byen har i flere år været styret af den terrororganisation, der kalder sig "Islamisk stat", men byens borgere gør oprør, efter at 15 drengebørn, der skrev ISIS-kritisk grafitti på byens murer, blev tortureret af ISIS. Det resulterede i organisationen "Raqqa Is Being Slaughtered Silently" (RBSS), der har til opgave at gøre verden udenfor opmærksom på grusomhederne, og ønsker at bekæmpe volden med information.

Matthew Heineman, der opnåede en Oscar-nominering via "Cartel Land", har både produceret, instrueret og fotograferet CITY OF GHOSTS. Vi bliver vidne til ikke så få nedskydninger, og rent etisk kommer filmen tæt på farezonen, da instruktøren lader en fra RBSS-gruppen se på en optagelse af faderens henrettelse. Men allerstærkest indtryk gør faktisk scenen, hvor en lille dreng skærer hovedet af sin bamse iført militærtøj og med ISIS-slagord i sin lille mund.

CITY OF GHOSTS er naturligvis først og sidst et dokument, der minder os om de rædsler, som vi hverken kan eller skal ignorere. Det gør den vigtig. Men rent filmisk kommer man ikke uden om, at den forekommer såre traditionel.