-
Forside

logo logo logo

 

 

 

BIGFOOT JUNIOR

★★★★★★

Instruktøreren Ben Stassen og Jeremie Degruson er gået sammen om at lave animationsfilmen BIGFOOT JUNIOR, som i børnehøjde fortæller om drengen Adam, der opdager, at hans far er den legendariske Bigfoot:

En tidligere videnskabsmand med en kolosal hårvækst og nogle ret så store fødder. I mange år har Adam troet, at faderen var død, men det viser sig, at han blot bor i skoven omgivet af en masse hjælpsomme dyr. Adam begiver sig på en farefuld rejse for at blive genforenet med sin far, men han er desværre ikke den eneste på jagt efter Bigfoot.

BIGFOOT JUNIOR får via historien om Adam og hans far fortalt om presserende teenageproblemer som umuligt hår, hastigt voksende lemmer og mobning. Men frem for alt er filmen en ganske kær far-søn beretning pakket ind i en ikke al for ophisende kriiminalintrige, som næppe kan fange de allermindste.

Animationen fungerer upåklageligt, men den sjoveste figur er faktisk en lille ubevægelig skødehund på trucker-tur, som desværre kun er med i få øjeblikke.

Mads Knarreborg og Malte Milner Find får via deres stemmer formidlet en smuk og ganske troværdig relation mellem Bigfoot og junior, og så længe de tager fokus, keder man sig ikke.