MYSTERIET VED SLACK BAY

★★★★★☆

Den franske instruktør Bruno Dumont overrasker i den grad med sin seneste film MYSTERIET VED SLACK BAY ("Ma Loute"), der modtog et hav af César-nomineringer tidligere på året. Dumont er mest kendt for traurig og trist filmkunst som "L’Humanité", men denne gang har han kastet sig ud i en grotesk kostume-komedie om forsvundne mennesker i et miljø ikke ulig det, vi kender fra "Badehotellet".

Men bag de odiøse hændelser finder vi skarpe iagtagelser om klasseforskelle, og Dumont holder sig ikke tilbage. Han lader hånt om realisme, og kaster skuespillerne ud i et bevidst overspil. Her er borgerskabets charme nemlig alt andet end diskret, når Fabrice Luchini, Valeria Bruni Tedeschi og Juliette Binoche går planken ud som den rædsomme familie Van Peteghem.

Mere afdæmpet spil får vi af Brandon Lavieville i titelrollen Ma Loute, en tavs ung mand af fattige kår og deraf følgende bizarre madvaner. Ma Loute kommer nemlig forskade at forelske sig i et yngre medlem af Van Peteghem-klanen, selvom han langt fra er afklaret med hvilket køn at vedkommende har.

Imens tøffer en gigantisk panserbasse og hans ikke alt for kvikke assistent rundt og forsøger at opklage sagen om de forsvudne mennesker. Og man kommer ikke uden om, at der sker mystiske ting ved Slack Bay.

De prodiuktionsmæssige detaljer sidder lige i øjet – fra de pompøse kostumer og nogle yndige landsskabsbilleder til en underfundig lydside og en perlende dialog.

Den teatralske stil vil sikkert afholde en del fra at stige ombord i filmen rent emotionelt, men kan man få sig til at favne disse opkørte skabninger, så venter der to timers original filmunderholdning i biografmørket.