HJERTETS VEJ

★★★★☆☆

"Réparer les vivants" er den franske originaltitel på Katell Quillévérés seriøse tåreperser om organdonation.

En ung fyr (Kool Shen) kommer af dage ved en bilulykke, og forældrene skal nu tage stilling til, om deres søns organer skal redde andre menneskeliv.

Xavier Dolans muse Anne Dorval ("Mommy") har rollen som kvinden, der har bruge for et nyt hjerte, og lovende nye navne som Finnegan Oldfield og Théo Cholbi spiller hendes sønner.

Filmen byder også på et gensyn med "Profeten" Tahar Rahim som samvittighedsfuld sygeplejer, Emmanuelle Seigner som den døde drengs mor og den 4-dobbelte Cesar-vinder Dominique Blanc som overlæge.

HJERTETS VEJ er slet ikke så frelst og forudsigelig, som man kunne tro, og netop skildringen af den delvis lesbiske hjertepatient og hendes relation til børnene samt ekskæresten fremkalder flere gode scener.

Helt fri for sentimentalitet kan man ikke kalde filmen, men det kunne godt at have skånet sarte sjæle for optagelser af en rigtig hjerteoperation! Kunst bør højest afspejler virkeligheden – ikke emiterer den.