KØBERS PARADIS

★★★☆☆☆

Efter at være blevet budt velkommen på Kultorvet, bydes vi indenfor til KØBERS PARADIS. Vi placeres foran et stort vindue, hvorfor vi kan iagttage den bevægelige menneskemængde på Kultorvet.

Energiske Fanny Louise Bernth, der samme aften modtog en Reumert-talentpris for "VHS vs Betamax", er vores guide på torvet, hvor hun bl.a. uddeler løbesedler iført et gigantiske mobil-telefonkostume. Senere forsøger hun at mobilisere et oprør mod udnyttelsen af kinesiske arbejdere.

Akrobater låner kroppe til de kinesiske arbejderes mekaniske bevægelser, og Kristian Halken med flere overfodrer os med tal og anden info via speak.

Gritt Uldall-Jessen og Jimbut Jun Feng har samarbejdet om tekstmaterialet, og den ungarnske instruktør Martin Boross står for iscenesættelsen.

KØBERS PARADIS fremstår som udgangspunkt som et skægt projekt, men fungerer desværre ikke for alvor. Fanny Louise Bernth er ellers et sympatisk bekendtskab og hele projektet emmer af gode intentioner.

Men både akrobatoptrinene og brugen af statister virker for slapt instrueret, og vi savner stærke billeder i det defuse levende scenerum på den anden side af vinduet.

Teksten opleves desuden mere som informationsmateriale end dramatik. Vi føler os i passager hensat til 70ernes demagogiske politisk teater, men må samtidig beundre den idealisme, der tydeligvis ligger bag dette projekt.