★★★★☆☆
Verdens mindste teater er blevet lidt større. Under den hyggelige café "Salonen" på Østerbrogade 222 finder man teatrets nye store scene. Her indleder man med intet mindre end verdenspremieren på en dansk opera.
Atter engang formår Ulla Koppel, teatrets særdeles aktive direktrice at overrumple sit publikum med en vital iscenesættelse og en velskrevet libretto. Ordene (der iøvrigt indgår i Ulla Koppels smukt illustrerede "Adressebog", der netop er udgivet af Det Poetiske Bureau) omhandler en sen nattetime i en ung piges liv.
Pigen er efter en våd aften vendt tilbage til bagtrappen i Skt. Hans Gade på Nørrebro, og gør her status over sin situation.
De røde og blå farver i Søren Brinks fikse scenografi understreger afstanden mellem kvinder og mænd, og vor hovedperson synes da heller ikke at have haft heldet med sig i nattens mulm og mørke i forhold til det modsatte køn.
Birgitte Alsteds hypnotiske musikside arbejder på ganske raffineret vis med stemmer, ekko og andre lydeffekter, som giver os en næsten fysisk fornemmelse af pigens mentale tilstand.
Samtidig formår Angelica Asp i den grad at lægge krop og stemme til denne forrygende unge kvinde, en ganske uforfængelig indsats med både saft, kraft og charme.
Tre kvarter kan lyde af lang tid i selskab med en fuld svensk madamme, men Ulla Koppel sørger for af Angelica Asp finder et utal af variationer – kropsligt såvel som vokalt . , og vi keder os heldigvis aldrig.
