RØDE ORM

★★★★★☆

Andreas Jebro må siges at være kulturbyårets muse. Først førte han "Erasmus Montanus" til triumf på Aarhus Teater, og lige nu varetager han en anden titelrolle i teatrets imposante samarbejde med Det Kongelige Teater, vikingespillet RØDE ORM ved Moesgaard Museum.

Man skal huske selv at medbringe tæpper, for der bliver hundekoldt om aftenen derude, og modsat de udendørs forestillinger på Kronborg og hos Opera Hedeland, kræver man penge for lån af tæpper. Egentlig mad skal man heller ikke forvente at finde – med mindre man har forudbestilt. Der går nu nok også endnu et par dage, før det bliver behageligt at indtage sin mad siddende i græsset.

Scenen er formet som et enorm vikingeskib udstyret med et dragehoved, der tilmed er i stand til at spy ild. De små vikingeskib, der bevæger sig gennem et hav af blå paraplyer, blegner næsten til sammenligning.

Jebro fremstår som en rank og rask helteskikkelse med ildrødt hår, der i den rapkæftede prinsesse Ylva (en veloplagt Christine Gjerulf) finder mere end sit match.

Joen Højerslev er både leveringsdygtig som den drikfældige Toke og som aldrende ærkebiskop – karikaturkomik af svimlende karakter. Rasmus Botoft har pondus som broder Wilibald, men intet i sammenligning med Lars Lohmann som Harald Blåtand, et på alle måde storartet comeback.

Dramatikeren Henrik Szklany har udstyret ham med nogle safttige replikker, der fyger henover det talstærke publikum, selv når historien står lidt i stampe.

Iscenesætteren Frede Gulbrandsen viser atter, at han et solidt tag på historiske dramaer i stor målestok, og RØDE ORM skulle nok være i stand til at fænge hos teenagere såvel som hos voksne.