★★☆☆☆☆
Allerede inden forteksterne bliver man nervøs. En gigantisk dinosaur-agtig elefant tromler sig vej frem, og man får en fæl fornemmelse af, at det i al fald ikke er myten om "Camelot", der har haft den åndløse instruktør Guy Ritchies største interesse.
Han anvender da også stort set samme fremgangsmåde som elefanten i denne klodsede film, der er blottet for poesi og hvis eneste kvaliteter ligger i en potent musikside og enklelte flot filmede sekvenser. De visuelle effekter er trods brugen af 3D – eller måske netop derfor? – af svingende kvalitet, og en scene med en kæmpe vandrotte synes klippet helt i stykker, for at vi skal undgå at se rottens lighed med et forstørret tøjdyr.
Der spilles jævnt til rædsomt, men veltrænede Charlie Hunnam har i det mindste nogenlunde styr på sin engelske dialekt, hvorimod Mikael Persbrandts fede svenske accent virker forstyrrende. Aldrende sexsymboler som Jude Law, Djimon Hounsou og Erik Bana lades lidt i stikken, og David Beckham (jo, det er ham!) er faktisk ikke værre end så mange andre. Helt håbløs fremstår kun "troldkvinden" Bergés-Frisbey med monoton stemmeføring og døde øjne.
Selvfølgelig er der formildende omstændigheder i en produktion af denne størrelse, men man får altså mere ud af at se den Oscar-belønnede musical "Camelot" eller tegnefilmen "Sværdet i stenen" fremfor at bruge tid på dette makværk.
