★★★★☆☆
Kongen af dansk stand-up Anders Matthesen (alias Anden) er hovedperson i en ganske sober dokumentarfilm, der viser mere alvorlige sider end man normalt forbinder med den aldrende gavflab.
Der er dog i stigende grad kommet en smerte i hans shows, og det lader der også til at være en grund til, for showene afspejler tilsyneladende Anders Matthesens state of mind, og han kommer tydeligvis ikke omkostningsfrit eller sovende til sin succes.
Instruktøren Pernille Rose Grønkjær dykker ned gammelt arkivmateriale, hvor man bl.a kan nyde en slagsang for åndsvage og en frit rappende and. Galskaben tager med tiden en anden form, og man fornemmer, at hans kone har en uhyre aktiv rolle ikke blot i planlægningen af hans shows, men på det seneste også i udformningen.
Selvom Anden benægter, at han vil please hende, så afslører filmens mest hudløse scene om noget så ordinært som en pastaret, at en splittet Anders Matthesen stadig rummer den gamle protestsanger, der blir vred over slatten pasta med hampsmag, men også den tilpassede familiefar, der faktisk synes det smager godt, når han er i selskab med sin lille familie.
Man må give Anden ret i, at han faktisk er en bedre rapper end en del af anmelderne af hans seneste udspil syntes, men det vil sikkert irriterer ham, at filmens bedste grin tilfalder Mick Øgendahl, der i bogstavligste forstand tisser i bukserne efter et glimt af en amerikansk politibil.
Anden er da muligvis også på vej væk fra stand-up-genren, for med hans vedvarende nysgerrighed og de benhårde krav til sig selv, fremstår han som en kunstner i konstant bevægelse. Det er sikkert også en forudsætning for den kunstneriske udvikling, men det kræver også sin mand. Eller i al fald sin and..
