-
Forside

logo logo logo

 

 

 

ERIC IDLE

(SPAMALOT)


Hvem husker ikke den ikoniske slutscene i Monty Python-klassikeren "Life of Brian", hvor en korsfæstet Eric Idle synger sin egen "Always Look on the Bright Side of Life"?

Siden har sangen fået nyt liv i den Tony-belønnede musical "Spamalot", der nu opføres i Tivolis koncertsal med en stjernespækket rolleliste. Eric Idle har selv forfattet manuskript og sangtekster, som fik grønt lys fra de øvrige Python'er, og det livslange samarbejde med komponisten John du Prez ("A Fish Called Wanda") kulminerede i Grammy-triumfen med soundtracket til "Spamalot".

Det kan stadig godt betale sig at lytte godt efter teksten i den afsluttende fællessang, selvom man føler, at man kan ordene til "Always Look on the Bright Side of Life" i søvne. For Eric Idle kunne ikke dy sig for at lave en lille ændring på selve premieredagen i København, således at de danske medvirkende i den afsluttende fællessang ikke synger

"When you're feeling in the dumps, Don't be silly chumps..."

...men i stedet den mere politisk relevante:

"When you're feeling in the dumps, forget about the Trumps".

I en alder af 74 år er humoren nemlig intakt, og så er der i den grad grund til at fokusere på livets lyse sider.