KONG: SKULL ISLAND – 3D

★★★☆☆☆

Kæmpeaben King Kong er tilbage og har har slået sig ned på en eventyrlig ø, hvor der også findes andre væsner af unaturlig størrelse. Vi befinder os under den kolde krig, og instruktøren Jordan Vogt-Roberts forsøger at drager paralleller mellem krigen mod de vietnamiske kommunister (de såkaldte Viet Congs) og kampen med King Kong.

Et sådan projekt synes dømt til at mislykkes, men langt hen ad vejen fremstår KONG: SKULL ISLAND som velproduceret nonsens med elementær underholdningsværdi.

Rollebesætningen forekommer i den grad overkvalificeret anført af Tom Hiddelston (fra Susanne Bier-serien "Natportieren"), Brie Larsson (Oscar-vinderen fra "Room) samt Samuel L. Jackson (Cannes-prisvinder for "Jungle Fever"), men man glæder sig faktisk mest over livlige præstationer fra veteraner som John C. Reilly og John Goodman.

De to unge skuespillere, der skal illudere som filmens ferske forskerpar, har man tydeligvis valgt for at vise etnisk diversitet, hvilket man sagtens kunne finde sympatisk, hvis de bare forstod at sige replikker med blot et minimum af overbevisning.

KONG: SKULL ISLAND – 3D er en nogenlunde fornøjelig oplevelse af den kulørte slags – og blottet for såvel god smag som sund fornuft. Man har dog allerede kalkuleret med en to’er, men den behøver altså ikke nødvendigvis sætte op i danske biografer.