-
Forside

logo logo logo

 

 

 

GODLESS

★★★★


Der skal nok være dem, der vil betegne GODLESS som årets kedeligste film, men gør man en indsats for at se dybere end den triste facade, det sindige tempo og de lidet udtryksfulde medvirkende, så kan man faktisk få en del ud af Ralitza Petrovas GODLESS. Filmen kan ikke beskyldes for at være nogen turistbrochure for Bulgarien, men tegner derimod et billede af et glemt land, hvor det fysiske forfald kun overgås af den moralske derut.

Gana er en kvindetype, vi sjældent stifter bekendtskab med i danske biografer. En robust og lidet glamourøs ung kvinde med hestehale iført både dynejakke og termovest. Gana bor sammen med sin utaknemmlige mor, og ernærer sig som hjemmehjælper for demente, hvis ID-kort hun sælger på det sorte marked. Ganas kæreste gider ikke have sex med hende og foretrækkker at fortabe sig i en morfinrus. Så der er vitterligt ikke meget at glæde sig over for Gana, der pludselig en dag også står som medansvarlig for mord. Et stykke musik bringer mindelser fra fortiden, og den religiøsitet vi fornemmer engang var en del af Ganas liv, men nutidens Bulgarien levner ikke plads til gud. Det må Gana erfarer, da hun endelig forsøger at gøre det rigtige.

Irena Ivanova formår med diskrete midler at vise os udviklingen i Ganas sind, men vi har svært ved at finde håb eller bare solstrejf i GODLESS, der ikke gør det nemt for sit publikum. Men netop i den konsekvente barske realisme ligger også styrken i Ralitza Petrovas GODLESS, hvor menneskene løber som herreløse hunde efter en tom bil.