★★★☆☆☆
Nostagifaktoren er i top i Danny Boyles alt for længe ventet efterfølger til den mesterlige "Trainspotting", der i midten af 90’erne tog pulsen på en generation og som samtidig gav
Ewan McGregor et velfortjent verdensgennembrud.
Men grundtonen har ændret sig, og man skal derfor slet ikke forvente samme energi og vitalitet som i "Trainspotting".
For livet har i den grad mærket karaktererne fra den første film, og det gode ved T2: TRAINSPOTTING er faktisk, at den insisterer på at have et usentimentalt perspektiv på de medvirkende, og vi tror på den udvikling, de har været igennem.
Derimod kniber det med at få den nye historie til at fænge. Et vanvittigt byggeprojekt får de gamle drenge til at forene kræfter, og vi bliver tilmed bedt om at tro på, at Ewen Bremners karrikerede udgave af Spud er en talentfuld forfatter.
T2: TRAINSPOTTING ender med at være et velkomment omend lidt trist gensyn – hverken mere eller mindre.
