-
Forside

logo logo logo

 

 

 

THE WAILING

★★★★★

Sikke noget LORT! To en halv time af ens liv har man brugt på denne væmmelig gang følelsesporno. Pinligt for cinemateket, at de på så skammelig vis misbruger deres ressourcer på et langstrakt værk så blottet for kunstnerisk værdi, at det end ikke havde fortjent dansk distribution - og da slet ikke med statsstøtte??? Det er vist på høje tid, at man ryster posen i DFI og finder nogle nye medlemmer til Cinematekets programråd, der i højere grad vil håndhæve det filmkunstneriske niveau.

Een ting er, at man har serier med Luc Besson- og Dirty Harry-film, der resolut reducerer Cinematektets program til en hvilken som helst tarvelig filmklub. Men når man skal blande sig i den hjemmelige import - hvilket der også er gode argumenter for - så må det ske med sikker kvalitetetssans og sensitiv programlægning.

THE WAILING, der vises med engelske undertekster, er en irriterende defust fortalt koreansk film, som handler om en fremmed, der kommer til en landsby og med ham følger tilsyneladende en mærkværdig sygdom, der synes at gøre de inficerede til en slags zombier. En ulidelig bøvet politimand bliver inddraget i sagen, der inden længe også begynder at påvirke hans lille datter.

Na Hong-jin har ingen fine fornemmelser med hensyn til at vise dyremishandling, men ikke i en raffineret sammenhæng, som Luis Bunuel gjorde. I THE WAILING bliver det rent effektjageri. Ligesom under filmen "Train to Busan" får man også denne gang mistanke om, at der eksisterer andre og afgjort løsere etiske regler for brug af børneskuespillere i Korea - med direkte modbydelige scener til følge.

Såvel dramaturgisk som stilmæssigt flyder filmen fuldstændig ud, og er samtidig så sentimental, så overspillet og så kedelig, at man græmmes. Værst er det næsten, at den uværligt kommer til at sætte koreansk film i dårligt lys, hvorimod film som Lee Chang-dongs Cannes-vinder "Poetry" aldrig fik en regulær chance i danske biografer - eller som månedens film i Cinemateket.