(“Sort Vand” på Edison)
“Jeg kan huske, at jeg som så Tom Hanks på film og tænkte, at dét der tror jeg godt, jeg ku’ lære og det ville jeg også ha’ lyst til at lave. Dem fra filmens verden fik jo lov til at ride, være cowboys og dyrke karate!”
Jakob Femerling Andersen, der netop har modtaget mange anmelderroser for sin indsats i “Sort Vand” på Edison, var kun en lille dreng, da fascinationen af skuespilfaget blev vakt.
“Men så tænkte jeg ikke mere over det, indtil jeg kom med i en skolekomedie. Det blev en revolutionerende oplevelse, når man nu ikke var en af de seje drenge, og så pludselig fik venner fra alle årgange.
Da det projekt var slut, forsvandt hele den magiske verden, indtil jeg kom jeg på efterskole og begyndte på dramalinien.
Jeg var kun 15 år, men min lærer sagde til mig, at hun håbede, at jeg blev ved med at lave drama resten af mit liv, hvis jeg ikke gjorde det til noget professionelt. Og pludselig stod det som en mulighed for mig, at det kunne jeg også gøre. Det lå bestemt ikke i kortene i min familie, det var et ret utraditionelt valg.”
Jakob Femerling Andersen søgte herefter ind på teaterskoler i hele landet.
“Min stikordsgiver ved en af optagelsesprøverne spurgte mig om, hvor jeg helst ville ind henne, men det var da fuldstændigt ligegyldigt for mig, hvis bare jeg kom ind!
Og det kom han. Den Danske Scenekunstskole (tidligere Statens teaterskole) blev nu rammen om hans liv. Sammen med sine klassekammerater medvirkede han bl.a. i elevforestillingen “Shakespeare tur/retur”, der spillede på Grønnegårds Teater. Det var ved den lejlighed, at cphculture.dks udsendte kaldte ham:
“…den umiddelbart mest alsidige skuespillerspire – og med et nærvær, som gør evt. stjernedrømme realistiske.”
Allerede mens han gik på skolen blev han og årgangens øvrige drenge kult på nettet via deres egen mini tv-serie “Skyld og skam”. Her var det som om, at alle danske serier med historisk/litterær baggrund blev krystaliseret ned til en traurig og derfor morsom krønike om den stakkels Thøger (Jakob Femerling Andersen naturligvis), der på så tragisk vis kommer af dage bare for at følge sit hjerte.
“Vi havde et personligt projekt på en uge og filmede de fire afsnit på kun fire dage.”
Siden har det unge talent medvirket i flere kortfilm, og han har også allerede formået at gøre sig positivt bemærket i TV-serien “Dicte”, som en ung fyr med et godt øje til Dictes datter.
“”Fundamentalt set er jeg nok teaterbaseret, men vil gerne lave både teater, film og tv, det er drømmekarrieren for mig. Jeg kunne godt tænke mig at prøve at være i stoffet i længere tid i et dybdegående arbejde på en film og arbejde sammen med en instruktør som Charlotte Munksø, der bl.a. har lavet meget børneteater. Og med den tyske instruktør Thomas Ostermeier (“Hamlet” på Kronborg, 2010) for blot at nævne et par eksempler. Det er nok drømmen.”
Desværre blev Jakob Femerling ramt af et uheld i forbindelse med afgangsforestillingen “Kendte folk og kendte folks børn”. Den blev opført på Det Kongelige Teater og indebar blandt andet, at de medvirkende skulle være nøgne.
“Morti Vizkis tekst var helt fantastisk. Men jeg nåede desværre kun at være med i to af de fire uger, forestillingen spillede. Jeg havde under en slagsmålscene fået nogle hudafskrabninger på knæet, som kom i nærkontakt med savsmuldet på gulvet.Det endte med, at jeg fik betændelse i knæet, der svulmede op til dobbelt størrelse. Så bliv jeg indlagt i fire dage på hård penicillin.”
Heldigvis fik Jakob Femerling Andersen også chancen for at være med i August Strindbergs klassiker “Faderen” på Det Kongelige Teater og en dag kom der også et tilbud fra en hel anden kant. Komedieteatret stod nemlig og skulle brug en ung skuespiller til turné-forestillingen “Rent mel i posen”.
“Det lærte jeg meget af. Jeg har stor respekt for genren og holdet bl.a. Thomas Mørk, som har sådan en underfundighed og humor. Det kræver så meget teaterhåndværk at kunne løfte en tekst som “Rent mel i posen”.”
På Betty Nansen Teatrets annex-scene Edison får Jakob Femerling Andersen p.t. lov til at prøve kræfter med en hel anden type tekst. Roland Schimmelpfennig hører blandt Europas mest fejrede dramatikere i disse år, og hittede allerede i sidste sæson på Det Kongelige Teater med Reumert-vinderen “Vintersolhverv”.
“Sort vand” er en meget litterær og fragmenteret tekst, der kræver en vis tålmodighed og et vis kendskab til teaterverden i forvejen. Men jeg har også mange positive tilbagemeldinger fra venner og familie, som var meget rørte over det, de så.”
Atter engang bemærkede anmelderne at Jakob Femerling Andersen greb de muligheder, han fik og cphculture.dk slog fast: “Jakob Femerling Andersen beviser som den unge Frank, der forelsker sig i een pige, men kommer til at danne par med en anden, at han hører blandt dansk teaters største nye talenter.”
“Sort vand” er instrueret af instruktørtalentet Anja Behrens, som kendte i forvejen.
“Jeg er helt vild fan af Anjas verden, og har set flere af hendes forestillinger før. Jeg oplever, at man får lov til at danne sine egne billeder, man blir ikke styret igennem en illusion, som man skal forstå på en bestemt måde. Der bliver lagt nogle billeder op, hvor du kan lægge dit eget liv ind. Hvad vil det sige, at uddannelse er alt? Hvad betyder det, når han siger:” Hvem var her først?”. Vi har snakket om klasseforskelle og chance-ulighed i forskellige miljøer, Europas flygtningekrise etc.
Jeg har været meget ramt af hendes forestillinger, og jeg kan høre fra andre, at de har det på samme måde. De bliver berørte af det, de ser, men ved ikke nødvendigvis hvorfor. Deres forklaringer er ikke intellektuelle, men derimod følelsemæssige. Jeg synes, det er meget modigt af Anja at beskæftige sig med den slags.”
“Sort vand” stiller store fysiske krav til skuespillerne, der står i vand gennem hele forestillingen.
“Vi har været i våddragt og overvejet sauna, men alle var udlejet, så vi kunne kunne kun få den en uge, og så tænkte vi: “Nej, det er måske også for overdrevet”. Men det er faktisk hårdt og udmattende. Udover at jeg ikke behøver at bruge sandpapir derhjemme, når jeg laver min træmøbler derhjemme, fordi mine hænder er blevet så ru – ej det passer ikke, men min kæreste har da klaget lidt, når jeg aer hende.”
